sushikursus kolding teresa erichsen profil kok

Min passion for madlavning har eksisteret så længe jeg kan huske tilbage. Jeg elsker at lave mad fordi der ingen begrænsninger er, men derimod et utal af muligheder for at eksperimentere og komme op med nye smagskombinationer. Kvaliteten af de råvarer man bruger i sin madlavning har stor betydning for det færdige resultat, og jeg er derfor stor fortaler for at lave så meget som muligt fra bunden.

Jeg er uddannet kok, og har de seneste år beskæftiget mig med især det japanske køkken. Gennem mit arbejde som professionel sushikok fik jeg lysten til at springe ud som selvstændig, og startede op i sommeren 2011. For mig er det perfekt at kunne kombinere passionen for mad og undervisning, og dele det med andre.

Du er meget velkommen til at kontakte mig med ris og ros eller for et uforpligtende tilbud.